RED INKS STORE

JULEKONKURRENCE

Her kan du vinde hjerteblod, sved og fine gaver. Vi sætter fire af vores vigtigste processer på højkant sammen med vin, tæpper, lys og vaniljekranse bagt efter en 58 år gammel opskrift.

Hvordan deltager jeg?
For at din virksomhed kan deltage, skal du bare tilmelde dig vores nyhedsbrev, som vi lover at sende med uregelmæssige mellemrum. Her deler vi vores passion for meningsfyldt og -givende kommunikation. Du får nye faglige indspark og inspiration. Og lidt at grine af, når det stikker os.

For hver signup for en virksomhed får I et lod i lodtrækningen. Så få din kollega til at tilmelde sig også. The more the merrier.

Konkurrencen foregår på den måde, at vi trækker en vindervirksomhed i ugen op til hver søndag i advent. Vinderen får direkte besked.

Scroll ned på siden og se de fine gaver.

Næ, en kernefortælling – lige hvad vi ønskede os

Her vinder du en molekyle-lysestage, et snoet lys og 24 mandtimer på jagt efter hjerteblodet i jeres virksomhed. Lysestagen og lyset symboliserer jeres DNA. Og hvorfor så det? Jo, fordi vi tror på, at virksomheder skal finde ind til kernen – ind til DNA’et – når de skal finde ud af, hvem de er, og hvordan de skal gå til markedet.

Derfor kan du vinde en workshop med os, hvor vi finder ind til din virksomheds grundstof. Når dagen er omme, har du fået et skarpt bud på, hvilke kerneværdier din fremtidige kommunikation skal hvile på. Se artiklen på vores blog om emnet.

Rasle, rasle, rasle… det er en plaid

Er du heldig, vinder du en stor, lys plaid, der symboliserer involvering – og en workshop, der kan forandre din digitale tilstedeværelse og skaffe dig tilhængere. Vi tror nemlig på, at involvering og engagement er afgørende, når du kommunikerer med dine kunder.

Indhold X timing X kontekst = effekt. Som vi plejer vi at sige. Ud over plaiden vinder du derfor også en workshop med Kim, Trine og Peter, hvor I sammen skal få ovenstående formel til at give mening for din virksomheds kommunikation med kunderne.

Læs mere om involvering her.  

Kan du høre musikerne stemme instrumenterne? Dufte kvindernes parfume? Høre de knitrende skørter? Mærke forventningsglæde? Tænk H.C. Lumbye. Tænk champagne. Tænk galop. Nu er du klar til at løse overskriften:

Da-da-da-da-da-da/da-da-da-da-da-da …. blop

Vinder du præmien tredje søndag i advent, får du en rosé champagne fra Duval Leroy. Det er vores signatur-gave. For champagnen får sin røde farve, fordi skallerne fra røde druer får lov til at ligge i druesaften i lidt tid under gæringen. De bløder deres farve ind i champagnen, hedder det. Det er, som vi siger: Vi skal have hjerteblodet på banen.

Med champagnen vinder du også en workshop i hjerteblodets tegn. Vi starter dagen med en briefing på et problem, du ønsker løst. Og når processen er omme, får du tre stærke bud på kommunikationsløsninger, der løfter dig ud af gennemsnitlige massekommunikation og styrker dine relationer med dine kunder.

Som forberedelse til dagen kan du læse vores artikel Det første, du bliver blind på, er hjernen.

Blodrøde vaniljekranse og evnen til at håndtere egne data

Som vinder af konkurrencen fjerde søndag i advent får du et glas med velsmagende, hjemmebagte cookies. Opskriften er 58 år gammel. Men cookierner er helt friske og up to date. Akkurat som vores viden om data og content er det. Og derfor vinder du også en workshop med os, hvor vi skal snakke om netop cookies. Ikke de røde, du har vundet, men dem der af fagfolk kaldes tredjepartcookies, og som inden længe er færdige med at efterlade krummer over alt på internettet og i din indbakke.

Når vi er færdige med workshoppen, har du en flunkende ny digital strategi, der sætter fokus på, hvordan du kan få ejerskab til egne data og dermed skabe et mere effektivt flow, når du håndtere dine kunders købsrejse digitalt.

Har du brug for liiiige at læse lidt op på emnet inden (det forstår vi godt), så læs artiklen: Småkagekrigen og hvad den betyder for dig.

Tilmeld dig her