PAS PÅ DEN 19. JANUAR. DET ER ’QUITTERS DAY’

 

DET VAR INDHOLDET I ET NYHEDSBREV, JEG FIK FORNYLIG.

Afsenderen var det globale motionsnetværk Strava.com. Emnet ’Quitters day’ er forretningskritisk, når man som Strava lever af at have aktive medlemmer i netværket. Får de ikke medlemmerne forbi den 19. januar, mister netværket værdi.

Det er et godt eksempel på, hvordan du kan og skal skabe content ved hjælp af de data, du kan samle op, hvis du er opmærksom. Strava har simpelthen set på antallet af træningssessions på verdensplan. De peaker voldsomt i starten af januar. Det er nu, vi skal være sunde. Det er i år, træningen skal medføre stjerneresultater. Og motivationen holder åbenbart i nøjagtig 18 dage.

Bruger du motionscentre, ser du det samme med dit blotte øje. I starten af januar skal du stå tidligt op for at komme på hold. Fra uge 4 går det noget lettere.

I stedet for blot at komme med en moralsk opsang går Strava så en skridt længere. De viser, hvordan du har øget din form inden for de første 14 dage af januar. Og spørger indirekte: Er du klar til at miste det, du har opnået? Strava giver også svaret: Hold dit fokus og lad ikke Quitter’s day sabotere dine 2020-mål.  Strava har data og bruger dem til at øge deres relevans overfor brugerne. Det kunne mange virksomheder lære af.

 

HAR DU KØBT EN LØBESKO, SKAL DU IKKE HAVE FLERE LØBESKO

For et år siden skulle jeg bruge et par sko til et styrketræningsforløb. Jeg købte dem hos en sportskæde, som vi at diskretionshensyn ikke vil afsløre navnet på. Andet end at det starter med Sport og slutter med Master. Der var rabat, hvis meldte jeg mig ind i kædens ’Klub’. Så det gjorde jeg. Det viste sig, at jeg havde fået fat i et par løbesko. Det har kæden registreret. For lige siden er jeg blevet bombarderet med tilbud på løbesko. Og flere løbesko. Og endnu flere.

Men jeg har ikke brug for løbesko. Jeg løber ikke. Jeg går til styrketræning om vinteren og cykler resten af året. Interesserer mig meget for træningsprincipper og kost (ikke at jeg efterlever noget af det, jeg ved – men det er anden historie). Jeg har med andre ord stor interesse i sportsprodukter, bare ikke i løbesko.

Du kan med andre ord ikke nøjes at lægge den første stump data, du falder over til grund for din marketingindsats. Vil du bruge data, skal du samle og bruge relevante data.

Hvad kunne sportsmestrene have gjort? De kunne fx lavet deres nyhedsbrev, så det bare en gang imellem havde andet indhold end tilbud på sko. Det kunne være træningsprincipper, der var specielt interessant for dig, som cykler, løber, spiller fodbold eller golf.Kan du se pointen? Så let som ingenting får du dine kunder til selv at segmentere kundedatabasen. Du ved pludselig, hvad du kan sælge til hvem.

De ville kunne se, at jeg træner for at kunne holde hjul i et felt af andre cykelryttere. De ville finde ud af, hvem der spiller fodbold. De ville kunne lave relevante tilbud til lige netop mig. De kunne opbygge en relation. Og dermed gøre det evindelige prisparameter mindre betydningsfuldt.

 

ALLE HAR DATA. FIND DEM. OG BRUG DEM

Når vi laver markedsføring for fx uddannelsesinstitutioner eller turistdestinationer, starter og slutter vi planlægning med at kortlægger den samlede købsrejse. Det interessante er jo, at du ikke har brug for samme information gennem hele dit køb. I starten søger du inspiration. Så går du i planlægningsfasen, hvor du sammenligner, kigger på specs (hvis du er til det), priser etc. Herefter køber/foretager dit valg. Bruger. Evaluerer. Og bliver enten ambassadør for mærket – eller det modsatte.

I den første del af en kampagne går vi typisk ind med inspirationskommunikation via sociale medier. Så ser vi på dem, der interagere med opslagene og hvor dybt de følger vores kommunikationsspor. De ser måske en god bid af vores film, anbefaler eller deler – klikker på link til den aktuelle landingpage, går videre inde på sitet. Og alt efter hvor dybt de søger information, indretter vi vores retargeting, så vi ikke ’sælger sko til dem, der har købt sko’. Men sender social proof til dem, der er i planlægningsfasen. Og tilbud om at blive kontaktet personligt af en studievejleder til dem, der har været inde og se på ansøgningsfrister.  Du kan bruge dette princip, uanset hvilket produkt du tilbyder. Du kan holde din relation til en kunde over tid. Det eneste, det kræver, er, at du går op i dit produkt – og ønsker at dele din passion for produktområdet med dine kunder.

Data er med andre ord vejen til at blive relevant og til at bygge relationer til din kundegruppe.

Det starter et sted. Og du kan jo starte med at kontakte os, hvis du vil vide mere om, hvordan vores passion for data og det, vi på højstemte dage kalder predictive content, kan hjælpe dig og din virksomhed til stærkere kunderelationer og øget salg.

Skrevet af Kim Gørlitz

ADM. DIREKTØR, TEKST / KONCEPT / STRATEGI / DJÆVLEUDDRIVELSE

Hjerteblodet slår for involverende tekst, værdibaseret ledelse og korte veje fra strategi til handling. Er helt enig med udsagnet: We have a strategic plan. It’s called doing things.

Få værdifulde indsigter direkte i indbakken

Tilmeld

* skal udfyldes

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *